Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

At starte i Børnehaven Kastanien

At starte i Børnehaven Kastanien

I Kastanien glæder vi os til møde både barn og familie. For at få en god start i børnehave, er det vigtigt med et godt samarbejde med hele familien. Børn er forskellige og reagerer på forskellige måder, derfor er det vigtigt, at vi sammen finder den bedste måde for det enkelte barn. Vi vil gerne en åben dialog, hvor tillid er vigtigt i forhold til at forventningsafstemme, så vi sammen kan give barnet den bedste start på børnehavelivet.

Velkomstbrev og opstartsmøde

Ca. en måned inden barnet skal starte i børnehave, sender vi et velkomstbrev hjem til barnet, for at familien skal kontakte børnehaven og aftale et opstartsmøde. På opstartsmødet vil vi komme ind på, hvad jeres barn har behov for, og hvad vi skal være opmærksomme på i forhold til opstarten og i hverdagen. Samtidig vil vi fortælle om det at gå i børnehave, og hvordan vores hverdag i børnehaven ser ud. Derudover vil vi komme ind på, hvad der er vigtigt at have i børnehaven af eks. tøj, evt. sut og sovedyr, madpakke mm.

Sprogvurdering

Når barnet har gået i børnehaven i ca. 3 måneder, afholder vi en samtale, hvor vi snakker om, hvordan opstarten har været, og hvordan barnet trives i børnehaven. Her vil man også få tilbagemelding på den sprogvurdering, der ifølge dagtilbudsloven skal laves på alle 3-årige.

Brev til dagplejen/vuggestuen

Samtidig med, at vi sender brev hjem til barnet, sender vi også et brev til dagplejen/vuggestuen, hvor barnet går, med billeder af det personale, der er tilknyttet den stue, barnet skal starte på i børnehaven. Her anbefaler vi dagplejen/vuggestuen at komme på besøg i børnehaven sammen med barnet.