Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mad og måltider

Mad og måltider

Børnehaven har deres egen kostpolitik  - henvendelse til personalet i børnehaven for kopi.

Morgenmad i Kastanien

Morgenmaden er det muligt at spise i børnehaven. Vi serverer havregryn med økologisk mælk eller havregrød.

Det er også muligt at medbringe egen morgenmad.

Frugt i Kastanien

Vi har tilbud om frugtordning, som koster 66 kr. om måneden. Dette beløb betales gennem pladsanvisningen.

Ved deltagelse i frugtordningen får barnet serveret økologisk frugt 2 gange om dagen. Frugten skæres i stykker, så der er mulighed for at smage forskelligt, og børnene sidder sammen og spiser.

I forbindelse med eftermiddagsfrugten serveres der brød, som børnene på skift har med hjemmefra (det er også her frivilligt, om man ønsker at ens barn skal deltage). Vi opfordrer til, at brødet er groft.

Madpakker i Kastanien

Madpakken er en vigtig del af et børnehaveliv. Den skal sikre ”benzin” til det enkelte barn, så det kan vokse og udvikle sig. Derfor er det godt med en varieret og sund madpakke.

Alle børn spiser madpakke på samme tid. Børnene er delt ind i små grupper, som sidder sammen ved borde, hvor også de voksne sidder og spiser.

Vi holder almindelig bordskik. Dvs. at vi sidder ned, mens vi spiser, vi taler med ”stille stemme” med dem, vi sidder ved bord med, og vi taler ikke med mad i munden.

Vi øver i at lytte til hinanden og tale på skift. Vi øver også i at sende vand/mælk rundt og selv hælde op.