Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Dagtilbud

Dagtilbud Nordøst

Bestående af 6 kommunale institutioner hver sin pædagogisk leder, samt 1 dagtilbudsleder.

De 6 kommunale institutioner er; Natur bh., Kastanien, Børnehuset Græshoppen, Skovtrolden, Hals Daginstitution og Østerladen. Dagtilbuddet indeholder forskellige institutionsformer: børnehaver, integrerede institutioner og et børnehus med fokuspladse/ressourcepladser, der alle er omfattet af lov om Social Service

Vi arbejder med udgangspunkt ud fra Børn og Unges Vision, Stærke fællesskaber, samt ud fra kvalitetsmarkørerne i Aalborg Kommune.

Lederteamet

6 pædagogiske ledere og dagtilbudslederen udgør sammen lederteamet. Lederteamet træffer de overordnede beslutninger vedrørende dagtilbuddets arbejde, herunder økonomi og pædagogiske tiltag.

Lederteamet holder 10 heldagsmøder om året.

Dagtilbudsbestyrelsen

Består af de 6 forældreråds forperson, 1 medarbejderrepræsentanter, en pædagogisk leder og dagtilbudslederen. Navne på medlemmer kan ses på AULA

Dagtilbudsbestyrelsen inddrages i beslutninger vedrørende principper for det pædagogiske arbejde og principper for økonomien, når det gælder drift budgettet i dagtilbuddet. 

Dagtilbudsbestyrelsen holder 4 møder om året.

Institutionsbestyrelsens arbejde

I hver af institutionerne vælges, hvert år, et forældreråd, der består af 3, 5 eller 7 forældrerepræsentanter, og den pædagogiske leder, som sekretær. Navne på medlemmer kan ses på AULA.

Der vælges en formand for forældrerådet, der er født medlem af dagtilbudsbestyrelsen.

Forældrerådet inddrages i beslutninger vedrørende principper for det pædagogiske arbejde og økonomien i forhold til drift, på den enkelte institution. Der kan deltage 2 repræsentanter ved ansættelse af personale i egen institution. Institutionsbestyrelsen kan også stå for planlægning og udførelse af forskellige forældre arrangementer i egen institution.

Forældrerådet holder møder minimum 4 gange om året.

Opsporingsmodellen

I Aalborg Kommune vil vi, at alle børn skal trives. Derfor arbejder vi med en opsporingsmodel, der skal være med til at sikre, at vi tidligt får øje på de børn, der ikke trives - både tidligt i problemudviklingen og tidligt i barnets liv.

Læs mere om opsporingsmodellen hos Aalborg Kommune her.

Ledere i dagtilbuddet

  • Dagtilbudsleder Brian Lindbøg telefon 25 20 33 00
  • Områdeleder Anne Weinkauf telefon 25 20 14 60